Løngennemsigtighed: hvad gælder lige nu, og hvad venter vi på
EU-fristen udløb 7. juni 2026. Regeringen har fremsat lovforslag L 68, men det er endnu ikke vedtaget. Her er status — og de regler, der rammer alle arbejdsgivere, hvis det vedtages.
Opdateret · oprindeligt 21. august 2026 · 6 min. læsning
Kort svar, hvis I kun har et minut: der er endnu ingen dansk lov om løngennemsigtighed, men der ligger et lovforslag. EU-fristen 7. juni 2026 er overskredet. Et tidligere udkast bortfaldt, men regeringen fremsatte den 8. oktober 2026 et nyt, L 68. Det er ikke vedtaget og kun 1.-behandlet. I skal ikke gøre noget i dag, som I ikke allerede skulle.
Men det, der er på vej, rammer alle arbejdsgivere — også dem med fem ansatte — og det handler ikke om rapportering. Det er værd at kende, inden det kommer.
Hvor lovforslaget står
EU vedtog direktiv 2023/970 den 10. maj 2023 med implementeringsfrist 7. juni 2026. Den frist nåede Danmark ikke.
Et første udkast til ændring af ligelønsloven blev sendt i høring i foråret 2026. Det bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget og blev aldrig fremsat i Folketinget.
Den 8. oktober 2026 fremsatte beskæftigelsesministeren så L 68, som i det væsentlige følger det bortfaldne udkast. Pr. 27. oktober 2026 viser Folketingets side:
- Fremsat 8. oktober 2026.
- 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026.
- Ingen 2. og 3. behandling endnu — og dermed ikke vedtaget.
Lovforslaget foreslår ikrafttræden 1. marts 2027 (§ 4, stk. 1). Det er to måneder senere end den 1. januar 2027, som det bortfaldne udkast pegede på. Schjødt forventer vedtagelse inden årets udgang, men det er en forventning: Folketinget kan nå at ændre både indhold og dato, og datoen gælder først, når loven er vedtaget.
Vi opdaterer denne artikel, når Folketinget har vedtaget loven eller ændret forslaget.
Det, der allerede gælder
En enkelt regel er ikke ny og bliver ofte forvekslet med direktivet:
Ligelønslovens § 2a, stk. 1: "En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver."
Det er gældende dansk ret. En klausul i en ansættelseskontrakt, der forbyder medarbejdere at tale om deres egen løn, er ugyldig i dag — ikke fra 2027. Står der sådan en i jeres standardkontrakt, er den værd at fjerne nu.
L 68 rører ikke ved stk. 1, men foreslår to nye stykker. Den vigtigste nuance er, at en arbejdsgiver kan pålægge en medarbejder, der har fået oplysninger om kollegers gennemsnitlige løn efter de nye regler, kun at bruge dem til at hævde sin egen ret til lige løn. Det gælder ikke medarbejderens egen løn.
Det, der forventes at komme — og som rammer alle
Her er SMV-krogen. Rapporteringspligten rammer først store virksomheder (mere om det nedenfor), men følgende gælder efter L 68 alle arbejdsgivere uanset størrelse fra den foreslåede ikrafttræden 1. marts 2027. Alt herunder er forventet, ikke vedtaget:
- Lønoplysning til ansøgere (§ 1 c, stk. 1). Ansøgere skal have oplyst startløn eller løninterval for stillingen, baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og de relevante overenskomstbestemmelser. Danmark har valgt metodefrihed: ifølge bemærkningerne kan det ske i et stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis, før en ansættelseskontrakt indgås, og der er ikke opstillet formkrav. Det skal altså ikke nødvendigvis stå i jobannoncen — flere rådgivere skriver det upræcist.
- Forbud mod at spørge til lønhistorik (§ 1 c, stk. 2). I må ikke spørge ansøgeren om løn i nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.
- Let adgang til lønkriterierne (§ 1 d). Medarbejderne skal let kunne finde de objektive, kønsneutrale kriterier, løn, lønniveauer og lønudvikling fastsættes efter.
- Ansattes ret til lønoplysninger (§ 1 e). En medarbejder kan bede om sit eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for kategorien af kolleger med samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Svaret skal være skriftligt og gives senest to måneder efter anmodningen.
- Årlig informationspligt (§ 1 e, stk. 2): I skal én gang om året oplyse medarbejderne om, at retten findes, og hvordan de bruger den.
Direktivets artikel 5, stk. 3 kræver desuden kønsneutrale stillingsopslag og -betegnelser. Vi har ikke fundet en særskilt bestemmelse herom i L 68's lovtekst, så den står ikke på listen ovenfor.
Punkt 1 og 2 er dem, der ændrer noget i praksis for en virksomhed med 10-100 ansatte. De ændrer, hvordan I rekrutterer — ikke hvordan I rapporterer.
Rapportering: ikke jeres problem foreløbig
Lønredegørelserne er dem, alle taler om, og de rammer sent. Efter L 68 (§§ 5 a-5 c):
| Ansatte | Første lønredegørelse senest | Kadence |
|---|---|---|
| 250+ | 1. september 2028 | Årligt |
| 150-249 | 1. september 2028 | Hvert 3. år |
| 100-149 | 1. september 2031 | Hvert 3. år |
| 50-99 | 1. september 2031, og kun betinget | Hvert 3. år |
| Under 50 | Ingen lønredegørelse efter L 68 | — |
For 50-99 ansatte er pligten betinget af, at der er mindst otte ansatte af hvert køn i samme medarbejdergruppe (opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller tilsvarende), og landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget. I mange tilfælde er det Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen, der sender redegørelsen (§ 5 c).
Sælger nogen jer et lønrapporteringsværktøj til en virksomhed med 60 ansatte med henvisning til en frist i 2027, passer det ikke. Fristen er tidligst 2031, den er betinget, og loven er ikke vedtaget.
Én ting skal ikke forveksles: den gældende ligelønslov har allerede en regel om kønsopdelt lønstatistik (§§ 5 a og 5 b), som L 68 ophæver og erstatter. Dansk Erhverv beskriver den som gældende for virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 af hvert køn i en arbejdsfunktion. Den ændrer ikke på, hvad L 68 kræver af de mindste.
Viser en lønredegørelse en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvinder og mænd på mindst 5 % i en medarbejderkategori, og er den ikke rettet inden seks måneder efter, at redegørelsen er afleveret til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, skal arbejdsgiveren udarbejde en fælles lønvurdering sammen med medarbejderrepræsentanterne (§ 5 f). Pligten gælder arbejdsgivere med mindst 100 ansatte og er reelt aktuel fra 2028 og frem.
L 68 opretter desuden Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som skal modtage redegørelserne og fungere som overvågnings- og ligebehandlingsorgan.
Hvad I kan gøre nu, hvis I vil være foran
Ingenting af det her er lovpligtigt i dag:
- Fjern eventuelle fortrolighedsklausuler om løn. De er allerede ugyldige.
- Beslut jer for, om I vil oplyse løninterval i opslaget eller først før jobsamtalen. Vælger I opslaget, er I klar uanset hvordan reglen lander.
- Tag lønhistorik-spørgsmålet ud af jeres samtaleskabelon. Det er alligevel et dårligt spørgsmål — det viderefører et efterslæb, ansøgeren har fra et andet job.
- Skriv ned, hvilke kriterier I faktisk bruger, når I fastsætter løn. Det er den tungeste af de kommende pligter, og den, der tager længst tid at bygge bagud.
Vi vender tilbage til artiklen, når Folketinget har truffet afgørelse om L 68.
Hvor det står
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om løngennemsigtighed, artikel 5
- Folketinget, L 68 (2026-27) Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v., som fremsat 8. oktober 2026 af beskæftigelsesministeren — lovtekst og bemærkninger (ft.dk)
- Folketinget, L 68, sagsoversigt og tidsplan: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026 (ft.dk, aflæst 27. oktober 2026)
- Beskæftigelsesministeriet, "Lovforslag om implementering af løngennemsigtighedsdirektiv fremsættes", 6. oktober 2026 (bm.dk)
- Ligelønsloven (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) § 2a
- Schjødt, "Lovforslag om løngennemsigtighed fremsat", 9. oktober 2026, og Dansk Erhverv, "Nye regler om løngennemsigtighed udskydes til marts 2027", 8. oktober 2026 (om forventet vedtagelse og den gældende lønstatistik)
Læs også
KrydsAf leverer struktur og værktøj til at holde styr på pligterne. Vi giver ikke juridisk rådgivning. Artiklen gengiver reglerne efter bedste evne på det anførte tidspunkt, og ansvaret for at overholde loven er arbejdsgiverens.