Whistleblowerordning efter lov nr. 1436 af 29. juni 2021

Viden · Løn og ansættelse

Lønhistorik og lønspænd: de to regler, der ændrer jeres rekruttering

Når løngennemsigtighedsreglerne kommer, rammer to af dem alle arbejdsgivere uanset størrelse — og de handler om rekrutteringen, ikke om rapportering.

Opdateret · oprindeligt 21. august 2026 · 4 min. læsning

Når man taler om løngennemsigtighed, taler man som regel om lønredegørelser. For en virksomhed med under 100 ansatte er det den mindst relevante del: rapporteringen rammer først i 2028 og 2031, og for de mindste er den betinget.

To andre regler rammer derimod alle arbejdsgivere uanset størrelse, og de ændrer noget helt konkret — nemlig hvordan I rekrutterer.

Forbehold, som gælder hele artiklen: et første udkast til dansk lov om løngennemsigtighed bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget i foråret 2026. Regeringen har siden fremsat lovforslag L 68 (8. oktober 2026), men det er kun 1.-behandlet og ikke vedtaget. Alt herunder er forventet, ikke vedtaget, og forslaget foreslår ikrafttræden 1. marts 2027. Detaljerne står i statusartiklen, som vi opdaterer, når Folketinget har afgjort sagen.

Regel 1: I må ikke spørge til ansøgerens nuværende løn

Det er den enkleste af de to og den, der er lettest at overtræde ved et uheld. Spørgsmålet "hvad tjener du i dag?" står i mange samtaleskabeloner og bliver stillet i god tro.

Begrundelsen for forbuddet er logisk nok: bruger man ansøgerens nuværende løn som udgangspunkt, viderefører man et efterslæb, hun har med fra et andet ansættelsesforhold — og løngab følger folk fra job til job.

Det gælder også de indirekte versioner: "hvad er dine lønforventninger, og hvad ligger du på nu?" er det samme spørgsmål med en høflig indpakning. Bemærkningerne til forslaget siger, at arbejdsgiveren heller ikke proaktivt må forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn.

Hvad I kan gøre i stedet: oplys hvad stillingen er værd for jer. Ifølge bemærkningerne må I godt spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at I allerede har oplyst startlønnen eller lønintervallet. Ansøgeren må også gerne selv fortælle om sine forventninger. Det er forskellen på at spørge til fremtiden og til fortiden.

Regel 2: I skal oplyse startløn eller løninterval

Ansøgeren skal have oplyst startlønnen eller lønintervallet for stillingen — baseret på objektive, kønsneutrale kriterier — og de relevante overenskomstbestemmelser, hvis der er en overenskomst. Det står i forslaget til § 1 c, stk. 1.

Her har Danmark i L 68 valgt metodefrihed, og det er værd at kende: ifølge bemærkningerne kan oplysningen gives i et stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis, før en ansættelseskontrakt indgås, og der er ikke opstillet formkrav. Det skal altså ikke nødvendigvis stå i jobannoncen. Flere rådgivere skriver, at det skal — det er upræcist.

Skriftlighed anbefales uanset hvad. Gives oplysningen mundtligt, har I ingen dokumentation for, at den blev givet.

Den praktiske konsekvens er den, ingen taler om: skal I kunne oplyse et lønspænd, skal I have et. Mange mindre virksomheder fastsætter løn ansættelse for ansættelse ud fra, hvad der var muligt den dag. Den fremgangsmåde overlever ikke et krav om at oplyse et interval — for hvad skulle intervallet være?

De øvrige alle-arbejdsgiver-pligter

Tre mere, kort, alle forventede:

  • Ansattes ret til lønoplysninger — eget lønniveau og gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for kategorier med samme arbejde eller arbejde af samme værdi — med skriftligt svar senest to måneder efter anmodningen (§ 1 e).
  • Årlig informationspligt om, at retten findes (§ 1 e, stk. 2).
  • Objektive, kønsneutrale lønkriterier, som medarbejderne har let adgang til (§ 1 d).

Direktivet kræver også kønsneutrale stillingsopslag og -betegnelser (artikel 5, stk. 3), men vi har ikke fundet en særskilt bestemmelse herom i L 68's lovtekst.

Den sidste er den tungeste. Den kan ikke laves på en eftermiddag, fordi den handler om at kunne forklare, hvorfor to personer med samme arbejde får forskellig løn — og de forklaringer skal findes, før de skal bruges.

Og én regel, der gælder allerede i dag

Ligelønslovens § 2a: en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og de kan videregives til enhver.

Det er gældende dansk ret nu. Har I en klausul i standardkontrakten, der forbyder medarbejdere at tale om deres egen løn, er den ugyldig — ikke fra 2027, men i dag. Det er den ene ting på hele listen, der kan ordnes med det samme.

Kilder

Hvor det står

  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023, artikel 5
  • Folketinget, L 68 (2026-27), som fremsat 8. oktober 2026: forslag til § 1 c og bemærkningerne hertil (ft.dk)
  • Folketinget, L 68, sagsoversigt: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026 (ft.dk, aflæst 27. oktober 2026)
  • Ligelønsloven (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) § 2a

Læs også

KrydsAf leverer struktur og værktøj til at holde styr på pligterne. Vi giver ikke juridisk rådgivning. Artiklen gengiver reglerne efter bedste evne på det anførte tidspunkt, og ansvaret for at overholde loven er arbejdsgiverens.