I skal have en whistleblowerordning.
Tag den i brug i dag.
Anonym indberetningskanal, en upartisk enhed I selv udpeger, og lovens to frister indbygget som datoer frem for gode intentioner. § 23-registret føres automatisk. I er i gang på ti minutter, og det koster ingenting.
50
ansatte udløser pligten
§ 9
7
dage til at kvittere
§ 12, stk. 2
3
måneder til feedback
§ 12, stk. 2
0 kr.
hos os, pt.
se forbeholdet
Tre skridt, og ordningen kører
Der er ingen salgssamtale, ingen demo, der skal bookes, og intet kreditkort.
-
1
Opret ordningen
I udfylder firmanavn og CVR, vælger jeres adresse og udpeger den upartiske enhed. Det er dét, der tager de ti minutter.
-
2
Fortæl medarbejderne om den
I får en færdig whistleblowerpolitik med jeres eget navn i, og en side medarbejderne kan læse uden login. § 13 kræver, at de er oplyst — det er den side, der opfylder det.
-
3
Systemet holder fristerne
Kvitteringen sendes automatisk. 3-måneders-fristen står som en dato på sagen fra første sekund, og registret efter § 23 føres, uden at nogen skal huske det.
Hvad "gratis" betyder her
Whistleblower-modulet er gratis, og der er ingen tidsbegrænsning i dag. Vi lover ikke, at det er gratis for altid — men vi lover, hvordan det ændrer sig: tre måneders varsel, hvis vi sætter en pris eller lukker modulet, og fuld eksport af jeres data i hele varslingsperioden. De tre måneder er lovens egen feedbackfrist, så en sag, der er åben ved varslingen, kan færdigbehandles.
Vi tjener pengene på resten af suiten — tidsregistrering, APV, ansættelsesbeviser, GDPR-fortegnelse. Whistleblower er dét, der får jer ind. Det er hele forretningsmodellen, og I skal kunne se den.
Og hvad vi ikke gør
Vi vurderer ikke jeres sager. Loven kræver, at en upartisk enhed hos jer behandler indberetningerne (§ 11), og den enhed udpeger I selv. KrydsAf leverer kanalen, sagsstyringen og fristerne — aldrig en juridisk vurdering af, om en indberetning er berettiget.
Vi kalder det ikke anonymt, hvis det ikke er det. Indberetteren opgiver ingen identitet, vores server modtager ikke hendes IP-adresse, og indberetningen krypteres, før den rører databasen. Men Cloudflare ser adressen som transportled, og hendes arbejdsgiver kan se på sit eget netværk, at der er oprettet forbindelse til jeres adresse. Det står på indberetningssiden, og det står i sikkerhedsdokumentet.
Hvad kræver whistleblowerloven af jer?
Kort og med paragraffer, så I kan slå det efter. Loven hedder lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
Hvem er omfattet?
Alle arbejdsgivere med 50 ansatte eller derover skal have en intern whistleblowerordning. Store virksomheder (250+) har været omfattet siden 17. december 2021; virksomheder med 50-249 ansatte siden 17. december 2023.
Har I færre end 50 ansatte, er ordningen frivillig. Nogle vælger den alligevel — fordi den giver en kanal, og fordi antallet af ansatte har det med at vokse.
Hvem må behandle indberetningerne?
En upartisk person eller afdeling, som I selv udpeger. Det er jeres beslutning og jeres ansvar — ikke noget, en leverandør kan gøre for jer. Opgaven kan lægges hos en ekstern tredjepart.
Det centrale ord er upartisk. Ejeren eller direktøren kan selv være genstand for en indberetning, og derfor er det sjældent den rigtige person. I KrydsAf er det håndhævet i systemet: kun den rolle, I udpeger, kan læse sagerne. Ejeren kan administrere ordningen, men får en afvisning, hvis han åbner sagslisten.
Virksomheder med 50-249 ansatte må dele ressourcer om ordningen (§ 14).
Hvilke frister gælder?
To, og de er begge hårde:
- Kvittering inden 7 dage efter modtagelsen.
- Feedback senest 3 måneder efter kvitteringen — altså besked om, hvad der er sket i sagen.
Fristerne er grunden til, at en whistleblowerordning ikke er en postkasse. Nogen skal holde øje. I KrydsAf sendes kvitteringen automatisk, og 3-måneders-fristen står som en dato på sagen fra første sekund.
Hvad skal kunne dokumenteres?
At medarbejderne er oplyst om ordningen og om, hvordan man indberetter (§ 13). At ordningen og procedurerne er etableret og beskrevet (§ 16). At der føres register over modtagne indberetninger (§ 23). Og at de, der behandler sagerne, har tavshedspligt (§ 25).
Det er derfor, KrydsAf skriver politikken for jer og fører registret automatisk: det er de tre ting, en revisor eller en advokat beder om at se.
Hvad sker der, hvis I ikke har en?
Ærligt svar: sandsynligvis ingenting — indtil den dag det sker noget. Loven har en bødehjemmel (§ 30), men der føres ikke opsøgende tilsyn med private interne ordninger, og vi har ikke kunnet finde en eneste offentliggjort bødesag for en manglende ordning.
Risikoen er en anden. Udsætter I en medarbejder for repressalier efter en indberetning, kan der komme godtgørelse — og bevisbyrden er omvendt (§§ 28-29). Det er jer, der skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldtes indberetningen. Uden en ordning og et dokumenteret forløb er den bevisbyrde svær at løfte.
Den første dom
I december 2025 afgjorde Østre Landsret (BS-29582/2025-OLR), at en medarbejder, der klagede direkte til ledelsen i stedet for at bruge whistleblowerordningen, ikke var beskyttet af loven. Beskyttelsen forudsætter, at man bruger lovens kanaler.
For jer betyder det, at ordningen også er en afklaring: den gør det entydigt, hvornår en henvendelse er en whistleblowersag — og hvornår den er noget andet.
Gratis, pt. uden tidsbegrænsning — se forbeholdet ovenfor. Paragrafhenvisningerne her er til whistleblowerloven og gengivet efter bedste evne — de er ikke juridisk rådgivning, og ansvaret for at overholde loven er arbejdsgiverens.