Der er ingen dansk lov endnu.
Det er ikke det samme som ingenting.
Kort svar, hvis I kun har et minut: I skal ikke gøre noget i dag, som I ikke allerede skulle. EU-fristen 7. juni 2026 er overskredet, lovforslaget bortfaldt ved valget, og der er ikke fremsat et nyt.
Men det, der er på vej, rammer alle arbejdsgivere — også dem med fem ansatte — og det handler ikke om rapportering. Det handler om, hvad I må spørge om, og hvad I skal skrive i et jobopslag.
0
danske love om det i dag
ingen
7/6-2026
var EU-fristen — den er overskredet
direktiv 2023/970
1/1-2027
forventet ikrafttræden
forventning, ikke lov
STATUS —
OG HVORFOR
DEN ER SÅDAN
Efterprøvet 26. august 2026. Siden gentjekkes ved Folketingets åbning i oktober.
7/6-2026
Fristen, Danmark ikke nåede
EU vedtog direktiv 2023/970 den 10. maj 2023 med implementeringsfrist 7. juni 2026. Danmark sendte et udkast til ændring af ligelønsloven i høring 26. februar 2026 med høringsfrist 27. marts.
Folketingsvalget faldt den 24. marts — midt i høringen. Udkastet bortfaldt og blev aldrig fremsat. Det har ikke noget L-nummer. Regeringsdannelsen tog 69 dage.
TEUF art. 288
Direktivet ER vedtaget — det er Danmark, der er bagud
Et direktiv er bindende for medlemsstaten med hensyn til det tilsigtede resultat. Reglerne kommer. Spørgsmålet er hvornår, ikke om — og det er værd at vide, når nogen siger, at det måske løber ud i sandet.
For en privat arbejdsgiver ændrer den overskredne frist ingenting i dag. Et direktiv kan ikke påberåbes direkte mellem private parter — det fastslog EU-Domstolen i Marshall (sag 152/84) og igen i Faccini Dori (sag C-91/92). Ingen ansøger kan altså kræve et lønspænd af jer med henvisning til direktivet.
En offentlig arbejdsgiver står anderledes: efter fristens udløb kan en tilstrækkelig klar og ubetinget bestemmelse påberåbes over for staten og statslige organer (Becker, sag 8/81). Om nogen af direktivets bestemmelser er klare nok til det, er ikke prøvet i dansk praksis.
Danske domstole skal desuden fortolke gældende ret i lyset af direktivet, så vidt det er muligt (Marleasing, sag C-106/89). Det pålægger jer ikke en ny pligt, men det kan flytte, hvordan ligelønslovens eksisterende regler læses i en konkret sag.
Kommissionen kan rejse traktatbrudssag mod en medlemsstat, der ikke gennemfører til tiden (TEUF art. 258). Vi har ikke fundet en offentliggjort sag mod Danmark om netop dette direktiv — det er, hvad vi har kunnet efterprøve, ikke en påstand om, at der ingen er.
§ 2a
Det, der allerede gælder
Ligelønslovens § 2a: en medarbejder må frit videregive oplysninger om sin egen løn. En kontraktbestemmelse, der forbyder det, er ugyldig. Den regel er ikke ny og afhænger ikke af direktivet.
Forventning
Hvad vi tror der sker — og hvad vi ikke ved
Et nyt lovforslag ventes genfremsat omkring Folketingets åbning i oktober 2026 med ikrafttræden 1. januar 2027.
Det er en forventning, ikke en lov. Vi skriver den, fordi I skal kunne planlægge — ikke fordi vi ved det. Skifter billedet, skifter siden: datoen står som en spærrebom i vores eget system, og artiklerne bag den kan ikke rulles ud med forældet lovstatus.
DET, DER
RAMMER ALLE
Tre regler fra direktivet, som ikke har nogen størrelsesgrænse.
art. 5
Lønspænd i jobopslaget
Ansøgeren skal oplyses om begyndelseslønnen eller lønspændet før samtalen — enten i opslaget eller forud for samtalen. Det gælder ved enhver rekruttering, uanset hvor mange I er.
art. 5, stk. 2
I må ikke spørge til lønhistorik
Arbejdsgiveren må ikke spørge en ansøger om hendes nuværende eller tidligere løn. Det er den regel, der kræver mest af en almindelig rekrutteringssamtale — spørgsmålet er i dag standard mange steder.
art. 7
To måneder til at svare på et lønspørgsmål
En ansat kan bede om oplysning om sit eget lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer for arbejde af samme værdi, opdelt på køn. Svarfristen er to måneder, og I skal årligt informere de ansatte om, at retten findes.
art. 9
Rapportering er IKKE jeres problem foreløbig
Den del, der fylder mest i overskrifterne — lønrapporter til myndighederne — rammer 150+ ansatte fra 2028 og 50-149 ansatte først fra 2031.
Sælger nogen jer et rapporteringsværktøj med henvisning til, at reglerne træder i kraft nu, passer det ikke. Det er derfor, den her side ikke forsøger at sælge jer noget.
HVAD KRYDSAF
GØR VED DET
Modulet findes. Pligten gør ikke. Det er to forskellige ting, og siden blander dem ikke sammen.
art. 4
I grupperer selv — vi kræver begrundelsen
"Arbejde af samme værdi" er en vurdering af kompetencer, indsats, ansvar og arbejdsforhold. KrydsAf grupperer ikke jeres stillinger — det ville være netop den juridiske vurdering, vi aldrig leverer. I opretter kategorien, og begrundelsesfeltet er obligatorisk, fordi kriterierne skal være objektive, kønsneutrale og synlige for de ansatte.
art. 10
Løngabet regnes ud — det bedømmes ikke
Modulet opgør gennemsnitslønnen pr. kategori opdelt på køn, omregnet til fuldtid, og siger til, når forskellen når direktivets 5 %. Om forskellen kan forklares med anciennitet eller kvalifikationer, er jeres vurdering.
Et gennemsnit vises ikke for en gruppe med færre end fem af ét køn. Over så få er gennemsnittet reelt den enkeltes løn. Grænsen er vores valg, ikke lovens — direktivets eget tal (otte af hvert køn) hører til rapporteringspligten og siger intet om, hvad der må vises internt.
art. 7
To-månedersfristen får en dato
Beder en medarbejder om sit eget lønniveau og de kønsopdelte gennemsnit, noteres anmodningen med sin frist, og fristen bliver stående. Lønnen registreres med den dato, den gælder fra — historikken er dokumentationen for, hvad der gjaldt hvornår.
Ingen frister
Modulet varsler ingenting, før loven findes
Der er ingen frister i årshjulet for løngennemsigtighed i dag, og der kommer ingen, før den danske lov træder i kraft. Et årshjul, der varsler en frist, ingen lov har sat, er samme slags usandhed som en opdigtet bøde — og siden her er skrevet for at aflive den slags, ikke for at lave den.
Løngennemsigtighed står derfor heller ikke som en linje på kontrolsedlen inde i produktet. Kontrolsedlen har én linje pr. lovpligt, og det her er ikke en dansk lovpligt endnu.
LÆS MERE
Artikel
Løngennemsigtighed: hvad gælder lige nu, og hvad venter vi på
EU-fristen udløb 7. juni 2026. Regeringen har fremsat lovforslag L 68, men det er endnu ikke vedtaget. Her er status — og de regler, der rammer alle arbejdsgivere, hvis det vedtages.
Artikel
Lønhistorik og lønspænd: de to regler, der ændrer jeres rekruttering
Når løngennemsigtighedsreglerne kommer, rammer to af dem alle arbejdsgivere uanset størrelse — og de handler om rekrutteringen, ikke om rapportering.
KOM I GANG
Whistleblowerordningen koster ingenting — se forbeholdet på ordningens side. Løngennemsigtighed hører til platformen, som koster 99 kr. om måneden — den første måned gratis.
Paragrafhenvisningerne på siden er gengivet efter bedste evne og er ikke juridisk rådgivning. Ansvaret for at overholde reglerne er arbejdsgiverens.