Alle skal registrere arbejdstid.
Kravet er mindre, end I tror.
Siden 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere registrere medarbejdernes arbejdstid. Ikke komme- og gåtider — kun dagens sum. Til gengæld skal tallene gemmes i fem år, og medarbejderen skal kunne se sine egne.
KrydsAf registrerer dagens timer, holder ferie og sygdom ude af tælleværket og lader medarbejderen se sin egen opgørelse. Det er hele pligten.
Alle
arbejdsgivere er omfattet
§ 4 b
1/7-2024
trådte pligten i kraft
lov nr. 89 af 30/1-2024
5 år
skal registreringerne gemmes
§ 4 b, stk. 3
HVAD LOVEN
KRÆVER —
OG HVAD I FÅR
Reglerne står i arbejdstidsloven, LBK nr. 982 af 12. august 2024. Kort og med paragraffer, så I kan slå det efter.
§ 4 b, stk. 1
Kun den samlede daglige arbejdstid
Der skal registreres, hvor mange timer der blev arbejdet den dag — pr. medarbejder. Der er ikke krav om komme- og gåtider, og heller ikke om at registrere, hvornår på døgnet arbejdet lå. Det blev bekræftet af beskæftigelsesministeren under lovbehandlingen.
Formålet forklarer hvorfor: registreringen skal kunne dokumentere, at 11 timers hviletid, det ugentlige fridøgn og gennemsnitligt højst 48 timers arbejdsuge over fire måneder er overholdt. Til det er dagens sum nok.
§ 4 b, stk. 3
Fem år, og de skal kunne findes
Registreringerne skal gemmes i fem år efter udløbet af den referenceperiode, de indgår i. Referenceperioden er normalt fire måneder, men kan være op til tolv, hvis en overenskomst forlænger den.
Fem år er længe nok til, at "regnearket ligger på Bettinas skrivebord" falder fra hinanden af sig selv. Det er ikke et lovkrav at bruge et system — det er en vurdering, og den skal I have lov at træffe selv. Også over for os.
§ 4 b, stk. 2
Medarbejderen skal kunne se sine egne tal
Det er "tilgængeligt"-delen af lovkravet, og den bliver oftest overset. Et regneark, kun lønbogholderen kan åbne, opfylder den ikke. Enten skal medarbejderen have adgang, eller også skal hun kunne få sine tal ved at bede om dem — og vide, at hun kan.
I KrydsAf har medarbejderen sin egen selvbetjening med sine egne dage. Vi viser hende ikke andres.
§§ 3 · 4 · 5
Selvtilrettelæggere — men færre, end navnet antyder
Medarbejdere, der selv tilrettelægger arbejdstiden, kan undtages. Der er to spærringer. Undtagelsen skal stå i ansættelseskontrakten: loven kræver udtrykkeligt, at det fremgår af kontrakten eller et tillæg, at §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse. Uden den sætning er medarbejderen omfattet, uanset hvor selvstændigt hun arbejder.
Og praksis er stram: fast løn, flekstid eller ordet "chef" i titlen er ikke nok. I en virksomhed med 10-100 ansatte vil det typisk være ejeren og måske én nøgleperson.
DET, I SKAL VIDE,
FØR I KØBER
NOGET
0 kr.
Der er ingen bøde i loven
Vi skriver det, fordi andre skriver det modsatte: arbejdstidsloven indeholder ingen bødehjemmel for manglende tidsregistrering, og Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med den. Sælger nogen jer et system med et bødebeløb, er tallet fundet på.
Risikoen er en anden og mere kedelig: uden registreringer kan I ikke dokumentere, at hviletiden og 48-timers-reglen er overholdt, hvis en medarbejder rejser et krav. Det er en bevisposition, ikke en bøde.
Og hvad vi ikke gør
Ingen overvågning
KrydsAf registrerer dagens sum. Der er ingen GPS, ingen stempling, ingen skærmovervågning og ingen produktivitetsmåling — hverken som funktion eller som tilvalg. Registreringen findes for at bevise hviletid, ikke for at kontrollere folk.
KOM I GANG
Whistleblowerordningen koster ingenting — se forbeholdet på ordningens side. Arbejdstidsregistrering hører til platformen, som koster 99 kr. om måneden — den første måned gratis.
Paragrafhenvisningerne på siden er gengivet efter bedste evne og er ikke juridisk rådgivning. Ansvaret for at overholde reglerne er arbejdsgiverens.