Nej, Arbejdstilsynet giver ikke bøder for manglende tidsregistrering

Søger man på "tidsregistrering bøde", finder man leverandører, der stiller en bøde fra Arbejdstilsynet i udsigt, hvis ikke medarbejdernes arbejdstid bliver registreret. Nogle sætter endda et beløb på.

Det er ikke rigtigt. Arbejdstidsloven indeholder ingen bødebestemmelse for manglende registrering, og ingen myndighed fører tilsyn med selve registreringspligten.

Vi skriver det her, fordi vi sælger et produkt, der kan registrere arbejdstid, og fordi det ville være nemmere at lade myten stå. Men et argument, der falder ved første opslag i loven, er et dårligt argument — og den reelle risiko er faktisk skarp nok.

Hvad loven kræver

Reglen kom med lov nr. 89 af 30. januar 2024 og trådte i kraft 1. juli 2024. Den står nu i § 4 b i LBK nr. 982 af 12. august 2024:

Med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid skal arbejdsgiveren indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere.

Pligten gælder alle arbejdsgivere uanset størrelse og branche. Der er ingen bagatelgrænse og ingen undtagelse for små virksomheder.

Til gengæld er kravet mindre, end mange tror:

• Det er kun den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres. Ikke komme- og gåtider, ikke placeringen på døgnet.
• Der er metodefrihed. Papir, regneark, app eller system er alle lovlige, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
• I må forhåndsregistrere den aftalte eller skemalagte tid og kun registrere afvigelserne. For en virksomhed med faste arbejdstider betyder det i praksis, at der kun skal tastes noget, når nogen arbejder mere eller mindre end aftalt.

To ting er lette at overse:

• Medarbejderen skal kunne se sine egne registreringer (§ 4 b, stk. 2). Et regneark, kun lønbogholderen har adgang til, opfylder ikke "tilgængeligt".
• Oplysningerne skal gemmes i fem år efter udløbet af den referenceperiode, de indgår i (§ 4 b, stk. 3).

Undtagelsen er smallere, end den lyder

Loven undtager såkaldte selvtilrettelæggere — medarbejdere, hvis arbejdstid ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller som selv kan fastsætte den. Undtagelsen bruges flittigt i markedsføring og sjældent korrekt.

To ting spærrer:

Det skal stå i ansættelseskontrakten. Loven kræver udtrykkeligt, at det fremgår af kontrakten eller et tillæg, at §§ 3, 4 og 5 ikke finder anvendelse. Uden den sætning er medarbejderen ikke undtaget, uanset hvor selvstændigt hun arbejder.

Praksis er stram. I faglig voldgift FV2023.915 (kendelse af 7. januar 2025) var en specialkonsulent i et ministerium med betydelig fleksibilitet ikke selvtilrettelægger. Lederens forbehold — at opgaverne skulle løses "inden for rammerne" og "inden for givne tidsfrister" — var nok til at udelukke det. Opmanden beskrev undtagelsen som "helt begrænset".

Fast løn, flekstid eller ordet "chef" i titlen er ikke nok. I en virksomhed med 10-100 ansatte vil det typisk være ejeren og måske én nøgleperson, der reelt kan undtages. Resten skal registreres.

Så hvad er risikoen egentlig?

Tre ting, og ingen af dem er en bøde fra Arbejdstilsynet.

1. Bevisbyrden vender. Det her er den vigtige. Manglende registrering udløser ikke i sig selv en godtgørelse — men i en tvist om overarbejde eller om 48-timers-reglen har I ingenting at lægge frem. Domstolene lægger da medarbejderens egen opgørelse til grund. I praksis betyder det, at en uenighed om, hvor meget nogen har arbejdet, afgøres af den part, der har skrevet det ned. Har ingen af jer gjort det, er det medarbejderens tal.

2. Godtgørelse for brud på 48-timers-reglen. Efter § 8 kan en lønmodtager, hvis rettigheder efter loven er krænket, tilkendes en godtgørelse. Niveauet for brud på 48-timers-reglen ligger efter retspraksis typisk på 25.000-50.000 kr. pr. medarbejder. Det er her, pengene er — og registreringen er det, der afgør, om I kan modbevise et krav.

3. Arbejdstilsynet kan bede om at se registreringerne. Ikke som led i et tilsyn med registreringspligten, men i sager om hviletid og fridøgn, hvor der er bødeansvar efter arbejdsmiljøloven. Registreringen bliver altså tilsynets bevismateriale i en anden slags sag. Har I opt-out-aftaler om arbejde ud over 48 timer, skal registrene stilles til rådighed for tilsynet.

Med andre ord: pligten er reel, konsekvensen af at springe over er reel — den er bare civilretlig og ikke en bøde. Sælger nogen jer et system med henvisning til Arbejdstilsynets bøder, har de ikke læst loven.

Hvor står KrydsAf i det her

Tidsregistrering er et af de moduler, vi bygger, og det er ikke gratis. Vi siger det med det samme, så I ved, hvad artiklen er.

Til gengæld: hvis I har faste arbejdstider og under tyve ansatte, kan I opfylde kravet med et delt regneark, medarbejderne selv kan åbne. Det er lovligt. Det, et system køber jer, er at afvigelserne bliver registreret uden at nogen husker det, at femårsfristen holdes af sig selv, og at I kan trække dokumentationen frem den dag, nogen rejser et krav.

Det er en vurdering, ikke et lovkrav. Den forskel prøver vi at holde skarp overalt på sitet.